Hvilken vej på kondomet skal vende ud af?

Gå tilbage til bloggen
Udgivet den 29 september, 2021

Sådan bruger du et kondom

Kondomet er en af de sikreste former for prævention på markedet på den måde, at det beskytter imod både uønskede graviditet og videreførelse af kønssygdomme på én gang. Det er desuden en form for prævention, der hverken påvirker kvinden eller mandens hormoner, og der er ingen bivirkninger, såfremt du ikke er allergisk overfor materialet.

Vil du blive klogere på, hvordan du bruger et kondom, så kan du blot læse mere her.

Sådan bruger du et kondom

Det er relativt nemt at bruge et kondom, når du først har vænnet dig til det. Det er nemlig ikke så svært, som det måske først kan virke.

Først ruller du kondomet en smule ud, når du har taget det ud af pakken. Hvis det har et reservoir – en lille gummidut i enden - så skal du først klemme luften ud herfra og så rulle det på. Du trækker forhuden lidt tilbage, ruller det på, og når du så kommer til forhuden, så skubber du den frem igen. Vær hele tiden opmærksom på, at der ikke må komme luft ind i kondomet, og undgå også at rive i det med skarpe negle eller andre genstande for den sags skyld.

Når I er færdige med samlejet, så trækker du langsomt penis ud. Sørg for at holde kondomet på plads, så det ikke løber ud inden.

Hvilken vej på kondomet skal vende ud af?

Hvis det er første gang, du skal bruge et kondom, så kan det måske være en smule svært at finde ud af, hvilken vej på kondomet, der skal vende ud af. Det er desværre ikke noget, der er så nemt at forklare, men derimod noget, som du typisk vil kunne se.

Når du tager kondomet ud af indpakningen, så er det helt rullet samme. Hvis du ruller det lidt ud, så vil du tydeligt kunne se, hvilken vej det skal rulles på.

Du kan med fordel tage et kondom ud på egen hånd og rulle det lidt ud, så du ved, hvordan det skal vende, når du skal bruge det sammen med en partner for første gang. Det giver god mening at øve sig på egen hånd - eventuelt med en banan eller andet, der har en lignende form - så du ved, hvordan du gør det rigtigt, og du ikke risikerer, at det bliver gjort forkert. Hvis kondomet ikke sidder rigtigt, så er der større chance for at det glider af og dermed ikke beskytter jer mod en uønsket graviditet eller kønssygdomme.

Undgå at kondomet sprækker

For at kondomet er effektivt under samleje, er det vigtigt, at det bliver på, og at der ikke går hul i det undervejs. Der er nogle ting, som du kan gøre, for at undgå at dette skulle ske.

Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt, at du ikke river i det med en skarp negl, smykke eller andre skarpe genstande. Derudover er det dog også vigtigt, at der ikke kan gå hul på det, når du opbevarer det. Derfor skal du helst ikke opbevare det i din lomme eller i din pung. Selv hvis der ikke går hul på det her, så udtørrer glidecremen nemmere i varme, så det har nemmere ved at sprække, når du tager det i brug.

Er der enten tale om analt samleje eller samleje i forbindelse med menstruation, så er det også en god ide at bruge en vandbaseret glidecreme sammen med kondomet, da det forstærker kondomet holdbarhed og elasticitet. Hvis kvinden døjer med tørhed i skeden, så gælder samme råd her – det vil også hjælpe på hendes oplevelse.

Det er dog vigtigt, at glidecremen er vandbaseret, da en oliebaseret glidecreme i forbindelse med kondomer ikke er optimalt, da det opløser kondomet.