Er P-piller sikre? Se her hvorfor svaret er ja til dette spørgsmål

Gå tilbage til bloggen
Udgivet den 01 oktober, 2021

P-piller er en meget sikker form for prævention, som man tager som tabletter. Den er et af de mest brugte præventionsformer for kvinder i Danmark, da den er let at tage og er meget sikker. De indeholder hormoner, der gør, at befrugtede æg ikke kan sætte sig fast i livmoderen. På denne måde forhindrer de, at man kan blive gravid med næsten 100% sikkerhed.

Sådan fungerer p-piller

P-piller fungerer ved at blokere for at kønshormonerne FSH og LH kan dannes. På denne måde forhindrer de ægløsning, da de påvirker slimhinden i livmoderen, så et eventuelt befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig til et foster. Når du er på p-piller danner du ikke selv hormoner, men får kun dem, du får gennem pillerne. Derfor får du altså ikke flere hormoner i kroppen ved at tage p-piller, da du stopper med at producere de to hormoner, mens du tager pillen.

Beskyttelse og sikkerhed ved p-piller

Der findes mange forskellige p-piller, men de fungerer alle på samme måde. Med denne præventionsform er du stort set 100% sikker på, at du ikke bliver gravid. I hver pakke, vil du finde en brugsanvisning, som du bør tage dig tid til at læse grundigt i gennem, før du begynder at tage pillen.

Oftest skal du tage en pille hver dag i 21 dage, hvorefter du skal holde 7 dages pause, eller fortsætte på pakken og derved ikke bløde. Hvis du holder pause, vil du få din blødning i disse dage. Dog oplever de fleste at de bløder mindre, end før de startede på p-piller. I din syv dages pause er du beskyttet mod graviditet, ligesom mens du tager pillerne.

Hvis du en dag har glemt at tage en pille, skal du tage den med det samme, du opdager det. Hvis der er gået mere end 12 timer, fra du skulle have taget pillen, kan du ikke regne med fuld beskyttelse og bør bruge en anden præventionsform.

Hvis du vælger at udskyde din pause, får du ikke din blødning, og det er her det vil vise sig, om du er gravid. Hvis du holder pause, men ikke begynder at bløde i løbet af de 7 dage, er du blevet gravid.

Derfor er det smartest at holde pause engang i mellem, for at sikre sig at man ikke er blevet gravid. Dette sker dog meget sjældent, hvis du har taget pillerne regelmæssigt. Hvis du er usikker eller i tvivl, kan du altid tage en graviditetstest for en sikkerheds skyld.

Vær opmærksom på…

Hvis du ofte glemmer at tage din pille, vil du ikke være beskyttet og bør bruge en anden mere passende præventionsform. Inden du kan starte på p-piller, skal du snakke med din læge, som kan give dig en recept.

Nogle bør eller må ikke være på denne præventionsform, og dette kan din læge naturligvis informere dig om. Der medfølger visse mulige bivirkninger med p-piller, som du kan læse om i indlægssedlen på din pakke.

Selvom p-piller beskytter mod graviditet, kan de ikke beskytte mod seksuelt overførbare sygdomme og er derfor mest ideelle for kvinder med en fast partner. Der findes visse typer medicin, der kan nedsætte effekten af p-piller og gøre dem mindre sikre som præventionsform. Dette bør du snakke med din læge om. Diarré og opkast mindsker sikkerhed, og i indlægssedlen vil der stå mere om, hvad du skal gøre, hvis du oplever en af disse to ting.