Hvor mange kondomer er der i en pakke?

Gå tilbage til bloggen
Udgivet den 08 september, 2021

Kondomer er et utroligt effektivt præventionsmiddel, og det er faktisk også et af de mest brugte i Danmark. Det er både nemt at få fat i, og så beskytter det både mod graviditet og kønssygdomme, modsat mange andre præventionsmidler på markedet. Derfor giver det altså god mening at gøre brug af denne type prævention; særligt hvis du ofte skifter seksuel partner, og derfor ikke kan være sikker på, at din partner er testet. Men hvordan er det nu lige, det foregår, når du skal ud og købe kondomer? Det kan du læse meget mere om lige her.

Hvor kan du købe kondomer?

Kondomer er et utroligt tilgængeligt præventionsmiddel. Det er faktisk så tilgængeligt, at du blot kan gå ned i det lokale supermarked og vælge netop den, som du bedst kan lide at bruge. Nemmere bliver det ikke!

Er du til lidt mere specielle kondomer - kondomer med mønstre eller måske kondomer med smag - så kan du også vælge at bestille dem hjem på nettet eller besøge en sex-forretning, der ofte har et langt større udvalg. Det er helt op til den enkelte person, hvad de foretrækker, og derfor er det også forskelligt hvilke typer kondomer, der falder i hvis smag. Køber du dine kondomer på nettet, så slipper du også for det akavede øjeblik, som mange synes opstår, når du står overfor kassedamen nede i Netto. Og bare rolig - indpakningen vil være diskret, så ingen ved, hvad der gemmer sig bag. Det slipper du selvfølgelig også for, hvis du sender lillebror ned efter knaldballoner, ligesom i Anja og Viktor - der er nemlig ikke nogen aldersgrænse for, hvornår du kan købe kondomer, selvom den seksuelle lavalder er 15 år.


Hvor mange kondomer køber du ad gangen?

Det er meget forskelligt hvor mange kondomer du går fra butikken med. I nogle tilfælde er det kun 10 stk. pr. pakke, men hvis du køber dem på nettet, så kan du få helt op til 500 stk. pr. pakke. Med denne størrelse er de fleste dækket ind de næste mange år, og så er det problem jo af vejen - dog skal du være opmærksom på, at kondomer kommer med en udløbsdato, så det giver ikke mening at hamstre på én gang medmindre du altså får brugt dem i et tempo, så de ikke bliver for gamle. Og husk også at opbevare dem ordentligt, så de ikke går i stykker.