Ny forskning tyder IKKE på farvel til kondomet

Gå tilbage til bloggen
Udgivet den 07 juli, 2019


En artikel i Illustreret Videnskab, har startet en debat, hvor en journalist tilsyneladende har fortabt sig i chancen for at skabe en sensationel overskrift. Artiklen fra illustreret videnskab handler om at forskere har udviklet en metode til at sterilisere mænd med en såkaldt p-sprøjte/VasalGel, ser ud til at give lovende resultater, og som vil forhindre mænd i at udlede sæd ved samleje. Systemet fungerer sådan at en gel sprøjtes ind i sædlederen hos manden, hvorefter proppen i sædlederen gør at manden er steriliseret. Det smarte ved metoden er, at proppen kan indsættes og fjernes igen ved et meget simpelt indgreb. Artiklen fik dog en journalist hos BT til at konstatere at dette ville tyde på et farvel til kondomet, hvilket ikke kunne være mere forkert. 

Tyder ny forskning på et farvel til kondomet?

Forskningen som Illustreret Videnskab skriver om er udført som et forsøg på en flok aber, hvor hannerne fik lavet indgrebet, og derefter blev sluppet løs hos en flok hunner i en parringsperiode, og selvom der blev foretaget masser af udskejelser, var der ingen af hunnerne der blev gravide. Den såkaldte VasalGel virkede 100% effektivt, og der var ingen bivirkningen som hormonelle p-piller, eller nogen langtidsvirkning, da VasalGel’en kunne skylles ud igen, hvorefter han-aben igen udledte sæd.

 

Derfor er metoden rigtig effektiv til at forhindre uønsket graviditet, hvilket fik BT journalisten til at udråbe kondomets død. Men hvis man ved en smule om prævention, som vi gør her hos kondominfo.dk, så vil man også vide at kondomer er det eneste der beskytter både mod uønsket graviditet OG seksuelt overførte sygdomme. Samtidig ved vi at kønssygdomme er det største problem som man skal beskytte sig mod. Alvorligheden af at beskytte sig mod uønsket graviditet er ikke så stort et problem, efter fortrydelsespillen er opfundet, og den pille bruges da også i stor stil, hver sommer, og ikke mindst i forbindelse med årets festivaller. Man kan stille sig selv det spørgsmål, om ikke antallet af fortrydelsespiller stadig vil blive solgt meget selvom det skulle blive moderne for mænd at bruge VasalGel, for kvinderne har jo ikke mulighed for at vide om præventionen rent faktisk bliver brugt.

 

Men hvis det største reelle problem ved ubeskyttet sex er overførslen af seksuelt overførte sygdomme, så er et postulat som “Ny forskning tyder på et farvel til kondomet”, en virkelig uheldig idé. Kommer den overskrift mennesker for øre, der ikke lytter til grundlaget, og selv tænker at de netop stadig bliver nødt til at bruge kondomer for at beskytte sig mod sygdommene, ja så har postulatet en ødelæggende effekt på det arbejde som kondominfo.dk og Sex og Samfund laver, for at øge viden om at kondomer skal bruges ved sex med en ny partner.

Intet tyder på et farvel til kondomet

Man kan altså konkludere at der ikke er noget der tyder på et farvel til kondomet lige foreløbig, og at man skal passe på med overmodige journalisters overskrifter der postulerer ting der er lidt for gode til at være sandt. Der vil nok en dag komme et produkt der kan forhindre overførsel af seksuelt overførte sygdomme, der er endnu bedre end kondomer, men indtil videre er denne århundrede gamle opfindelse det eneste der kan hjælpe effektivt. Heldigvis er kondomet blevet opdateret mange gange siden de første kondomer, så på den måde er det produkt der er bedre end de oprindelige kondomer allerede opfundet, men hedder stadig kondom, selvom det er meget tyndere, og mere behageligt at bruge.

 

Så køb du trygt dine kondomer på Apoteket eller hvor du foretrækker, for der er bestemt intet der tyder på et farvel til kondomet i den nærmeste fremtid.