Sygelig jalousi - beskyt dig selv og/eller din partner

Gå tilbage til bloggen
Udgivet den 11 oktober, 2021

Et forhold er bygget på tillid. Tillid til at din partner fortæller dig sandheden, tillid til at din partner bliver hos dig, tillid til at din partner er åben, hvis deres følelser ændrer sig og tillid til at din partner er tro. Dog er det ikke alle, der har denne tillid til deres partner, og det er her, at forholdet begynder at falde fra hinanden. Hvis ikke der er tillid, så er der nemlig ikke ret meget andet tilbage. Ikke ret meget andet en jalousi.

Er enten du eller din partner sygeligt jaloux, så læs hvordan I kommer igennem det lige her.

Er du jaloux?

Hvis det er dig, der er sygelig jaloux så snart din partner enten snakker med en anden kvinde eller mand, eller blot hvis de vælger at bruge tid med vennerne fremfor at se en film med dig, så er der håb forude. Du kan nemlig få hjælp til at håndtere din jalousi.

Problemet med egen jalousi er dog, at det kan være svært at få øje på. Det er nemt at spotte andres jalousi, og det er nemt at tale ned om dem, der oplever det. Men i virkeligheden kan du være i præcis samme både uden at opdage det, fordi det er langt nemmere at kigge på andre end at vende blikket indad mod sig selv.

Er du i et forhold, hvor din partner viser tegn på, at du kan virke en smule besat - for mangel af bedre ord - eller giver de direkte udtryk for, at du er for jaloux, så prøv at reflektere over dine egne handlinger og tankemønstre. Det er først, når du tør kigge indad, at du kan løse problemet. Måske kan det redde dit forhold. Måske kan det redde dig.

Er din partner jaloux?

Hvis det er din partner, der er jaloux, så er det en smule mere kompliceret. Du kan være nået til et punkt, hvor du ikke ønsker at være sammen med dem mere, fordi det har taget overhånd, og det er forståeligt. Men hvis du endnu ønsker at redde forholdet, så er det også vigtigt, at du åbner op. Fortæl dem, hvordan du har det. Prøv at snakke om, hvorfor de bliver jaloux. Chancen for at de selv kan se det er lille, så du bliver nødt til at hjælpe dem med at indse, at der er et problem. Måske kan det også hjælpe dem, da processen fra erkendelse til løsning giver et enormt selvtillidsboost.