Unge skal lære at bruge kondomer

Gå tilbage til bloggen
Udgivet den 16 maj, 2019

Aids-fonden anslog i 2007 at ca. 50.000 unge var smittet med Klamydia. Derfor opfordrer Andy Grysbæk der er informationsmedarbejder i Aids-fonden at de unge bruger kondomer i langt højere grad end de gør i dag. "vi ved, at kondomet er løsningen på en lang række alvorlige sygdomme" siger Andy, der ønsker at der kommer endnu flere kampagner der fortæller de unge hvor vigtigt det er at  bruge kondom.

Det er mellem de 18-24 årige at der kan ses en stor tendens til at bære klamydia, og det er disse der vil få en meget stor fordel af at bruge kondomer.

Kondomer beskytter som det eneste

Klamydia er en sygdom der kan være passiv i flere år, inden symptomerne viser sig. Det er også derfor at så mange er smittede af det. Sygdommen bliver ikke behandlet, hvis man ikke ved at man har den. Når symptomerne kommer er det svie ved vandladning, og nogle gange knopper på kønsorganerne, samt udflåd. Du kan læse mere om Klamydia og andre seksuelt overførte sygdomme her. Den eneste beskyttelse man kan få imod at blive smittet med Klamydia er kondomer. Derfor er det vigtigt for de unge der er i risikogruppen at de bruger kondomer.

Først når man har været tro partnere igennem længere tid, bør man overveje at droppe kondomerne og bruge anden prævention.

Hvordan lærer de unge at bruge kondom?

De unge mennesker skal lære at tage de seksuelt overførte sygdomme seriøst. Når først det er sket, handler det om at de skal have kondomer til rådighed. De unge mellem 18-24 år handler impulsivt, og hvis følger deres følelser langt mere end ældre. Derfor skal de overbevises om at de skal bruge kondomer ved sex, og have et kondom klar når situationen opstår.

De unge får også store input fra internettet, hvor den pornoficerede sex fremvises, og idealiseres af de unge der er usikre på at sex skal være andet end det de ser på internettet. Drengene og pigerne vil kopiere det de ser, og det indeholder altså sjældent kondomer. Derfor skal de unge lære at der er stor forskel på virkelig sex og den form de oplever på internettet, for at de kan distancere sig fra det.

Det kan være en god idé altid at være forberedt på at en situation hvor et kondom er nødvendigt nemt kan opstå. Især når man er ung, og endnu ikke har en fast partner.

Både de unge og samfundet skal lære at bruge kondom

Hvis situationen med de mange smittede unge skal bringes under kontrol, bliver de unge nødt til at lære at bruge kondomer. Derfor skal der gøres en indsats både fra samfundet men også fra de unges side, med at blive bedre til at bruge kondom.