HIV

Kort om HIV

HIV er en forkortelse af Human Immundefekt Virus. Human betyder, at det angriber mennesker. Immundefekt fortæller hvilken skade, virus gør - nemlig at ødelægge immunforsvaret. Og endelig fortæller ordet Virus, hvilken type angriber HIV er, nemlig en virus.
Når man er smittet med HIV, siger man, at man er HIV-positiv.

Symptomer

Der er ingen sikre symptomer på HIV. For at få stillet diagnosen, bør man få foretaget en HIV-test. Dette kan gøres ved ens egen læge. For at få et sikkert resultat af HIV-testen, bør man få foretaget endnu een 3 måneder efter, at man havde ubeskyttet sex.